Dagplejer Anette Braae Nielsen
Telefon
61 78 28 30
Mailadresse
Adresse
Dalgården 22, 9530 Støvring
Åbningstider
Mandag til torsdag fra 06.45 - 16.30 og fredag til 15.45.
Husdyr
Ingen
Min hverdag med børnene
Da vi er heldige at have naturen tæt på udenfor, er det også vores klart foretrukne sted at bruge til leg og læring. Vi kan følge med i årstidernes skiften, forskellighed og charme, samt mærke helt ind på kroppen vejrets små luner. Vi opbygger et tæt og naturligt bånd til den. Får et indblik i, hvordan vi tager hensyn til / respekterer naturen og dyrelivet ikke mindst. Ude i naturen, under åben himmel, har vi nok nogen af de bedste betingelser for at kunne bruge en masse dejlig energi. Kun fantasien sætter grænserne for, på hvilken måde vi udnytter dem, og hvad grad udbyttet bliver. Når vejret ikke ligefrem lokker med at trække udenfor, eller vi blot ha lyst til at være indendøre, vi kan finde på meget forskelligt. Er en højtid på trapperne, kan vi eksempelvis hygge os med at være kreative og lave kreationer, børnene stolte vil kunne overraske far og mor med. Krybe sammen i sofaen og fordybe os med at kigge og læse i bøger. Tage vores lille sangkuffert frem og synge. Et sikkert hit for de små. Det spreder en ro og en følelse af samhørighed. Er det barn lidt utryg og mut, kan en munter lille sang eller to meget ofte være have en ikke ubetydelig og positiv virkning. Vi kan også finde på at tegne/male med farver, lægge puslespil, lege med togbane eller tage vores store bondegård med dyr frem. Mulighederne er mange, også hvis man blot har lyst til at fordybe sig i en egen lille leg eller foretrækker en "timeout" og slappe af.
Samarbejde med forældre
Her tillægger jeg det, stor værdi at have et velfungerende forældresamarbejde, der bygger på gensidig forståelse og respekt forældre og jeg imellem. At vi tillige har en altid åben ærlig dialog i dagligdagen. Det giver et optimalt udgangspunkt i at skabe og bevare enro og tryghed i hverdagen for alle parter. Ikke mindst for barnet og betydningen heraf for dets daglige trivsel og udvikling. Derfor anser jeg ærlighed og åbenhed for to meget vigtige og uundværlige parametre i ethvert frugtbart samarbejde omkring det enkelte barn.
Værdi i mit arbejde
Dette kan i store træk anskueliggøres således:
- at være nærværende og anerkende
- at styrke det enkeltes barn selvværd og selvtillid
- at guide hvert barn i sociale kompetencer
- at motivere barnet til at være selvhjulpen
- at stimulere barnet sprogligt
- at vinde barnets tillid og accept
- at fremme barnets udvikling grov- og finmotorisk
- at tilgodese barnets behov og forskellighed
Legestuegruppen
Jeg er medlem at en legestuegruppe navngivet "Bjørneungerne". Vi er en homogen og velfungerende gruppe bestående af i alt 5 dagplejere, hvor tryghed, trivsel og loyalitet har en stor betydning for os. Vi kan godt lide at holde en munter tone og humoristisk sans ligger os heller ikke fjernt. Sammen med vores børnegruppe mødes vi hver fjortende dag til heldags legestue i daginstitutionen Børnehuset Kronhjorten, Kronhjorten 2, 9530 Støvring. Vi samles til hyggelig samvær og forskelligartede fællesaktiviteter, børn og voksne imellem, hvor børnene meget naturligt er dem vi tager udgangspunkt i og dermed er den centrale del. Det være sig udflugter "ud af huset", markering af højtider og traditioner (halloween, jul og påske ect.), besøg af en musikpædagog eller ergoterapeut og afholdelse af temadage.
Kursus
- Dagplejens grundmodul 2008
- ICDP kursusforløb "Relations- og ressourceorienteret pædagogik i dagplejen" 2014
- ICDP kursusforløb Modul 1 2020
- Førstehjælp "Voksne med ansvar for børn"
- Tegn på seksuelle overgreb på børn
- Reggio Emilia
- Kommunikation
- Løfte- og bæreteknik
Tilsynsrapport
Du vil kunne læse den seneste tilsynsrapport her nedenfor