Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven Bavnebakken

 Åbningstider Åbningstider: Mandag til torsdag 06.30 - 17.00 og fredag 06.30 - 16.00

 Telefon Telefon: 99 88 80 90

Med baggrund i kommunens værdiggrundlag, har personalet udvalgt nogle værdier, som Bavnebakken gerne vil kendes på. Værdierne er:

  • Glæde
  • Tryghed, nærvær, omsorg
  • Fællesskab, samarbejde og ansvarlighed
  • Åbenhed, respekt og anerkendelse

 

Glæde

Bavnebakken ønsker at være en børnehaven, hvor der er plads til glæde og begejstring i dagligdagen. Vi møder børnene med en positiv ånd og deler deres livsglæde, bl.a. gennem et godt grin og sjov i hverdagen. Vi vil gerne være med til at opmuntre og tage udgangspunkt i børnenes spontanitet og fantasi, og dermed være med til at støtte børnenes nysgerrighed til at udforske omverdenen.

Tryghed, nærvær og omsorg

Børnehaven Bavnebakken er aldersopdelt, ,fordi det er herigennem, at i bedst skaber tryghed og overskuelighed i hverdagen for børn og voksne. Vi er nærværende og omsorgsfulde voksne, som er opmærksomme på børnenes behov og signaler, så de føler sig set, hørt og lyttet toæ. Herigennem får de følelsen af at være værdsat og anerkendt. Dette er med til at give dem et positivt selvværd.

Fællesskab, samarbejde og ansvarlighed

Gennem et åbent samarbejde, hvor børn og voksne tager del i de opgaver, der er i børnehaven, går de voksne foran som gode rollemodeller, der viser vejen for, hvordan man omgås hinanden. Herigennem opnår vi en fælles ansvarlighed for at få en god hverdag i børnehaven. Gennem samarbejde og fællesskab med andre, får man kendeskab til egne værdier, stærke og svage sider samt udvikler sin identitet. Endvidere får man en følelse af medbestemmelse og fællesskabsfølelse, idet man laver og udforsker ting sammen

Åbenhed, respekt og anerkendelse

Vi respekterer, at børn, forældre og personale er forskellige, og vi er åbne overfor de forskellige indgangsvinkler, dette bringer. Ud fra denne erkendelse, differentierer vi vores handlinger, så der bliver plads til at flest mulige tanker og ideer kan udfolde sig indenfor fællesskabets rammer.

Dokumenter

Tilsynsrapport

Shape Created with Sketch.